Bæredygtig aften

En aften med fokus på bæredygtighed og indslag fra gæster, der gennem humor, kunst og handling vil sætte skarp fokus på, hvorfor vi må indstille os på en grønnere livsstil.

Vi får besøg af Henrik Beha Pedersen fra Plastic Change, komiker Sebastian Dorset, Tobias Weber-Andersen fra Miljøkajakken og billedkunstner Lise Vestergaard.

”Don’t waste it” udstillingen i restauranten følges op af 4 arrangementer i 2019. Temaerne er bygget over de 4 elementer: ild, jord, luft og vand. Det første emne er vand – med udgangspunkt i havet og dets ressourcer.

HAVET

’Tjener der er plastik i min suppe’ er et af værkerne i restaurantens nuværende udstilling og refererer til de enorme plastiksupper der findes i havene. Vi finder plast på de dybeste steder i havet, i de fleste havfugle, i fisk, muslinger og plankton og sågar i honning, vin og øl. Plasten kommer tilbage til os mennesker i vores kost. Denne aften fokuserer vi på hvad vi mennesker kan gøre.

Billedkunstner Lise Vestergaard vil præsentere vandreudstillingen ‘Don’t waste it’ lavet i samarbejde med Plastic Change, som tager udgangspunkt i plastproblematikken.

Onsdag den 27. marts 2019.

Ankomst kl. 18:00

Punch – 4 serveringer – 3 glas vin

Pris: 750,-

Køb billet her.